Nørre Lyndelse Kirkecaféer forår 2026
Vi begynder kl. 10 med højskolesang, kaffe/te og en god snak.
Kl. 10.30 vil der være et indslag/foredrag på ca. 45 min., herefter følger en kort pause, inden der serveres 2 stykker store håndmadder pr. deltager samt et glas vin, en øl eller en vand.
Arrangementet er slut omkring kl. 12.30. Det koster 85 kr. pr. gang at deltage, og dette er inklusiv håndmadder, et glas vin, en øl eller en vand.

Kirkecafé onsdag den 4. februar kl.10.00 ved Anne Marie Høst
Nu kommer harpen
Det er ikke så tit, man får lejlighed til at møde ”harpen”, men det kan man denne onsdag. Anne Marie Høst spiller på den irske harpe, og hun vil fortælle om harpetraditionen og undervejs præsentere musik og anekdoter om den blinde 1700-tals harpespiller O’Carolan, der i dag regnes som Irlands nationalkomponist. Undervejs synger vi et par irske sange.
Tilmelding kan ske til Susanne Pedersen, tlf 28947395 eller på mail: suilpe1970@gmail.com fra den 14. januar og senest den torsdag den 29. januar.

Kirkecafé onsdag den 8. april kl. 10.00 ved tidligere sognepræst Birte Jacobsen
En fortælling om Kim Larsen
Tidligere sognepræst i RolfstedBirte Jacobsen fortæller om Kim Larsens barndom og ungdom. Kim Larsen voksede op på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter. Han voksede op med en enlig mor, som stod for opdragelsen af to sønner. Han lærte tidligt livet at kende fra den skæve vinkel, hvilket vi tydeligt mærker i hans sange.
Tilmelding kan ske til Susanne Pedersen, tlf 28947395 eller på mail: suilpe1970@gmail.com fra den 16. marts og senest den mandag den 30. marts.

Kirkecafé onsdag den 6. maj kl. 10.00 ved tidl. museumsinspektør Ellen Warring
Hverdagen under 2. verdenskrig – historier fra krigen
Foredraget omhandler hverdagene under 2. verdenskrig – med alle de forandringer, det medførte. De spændende fortællinger fra krigstiden belyser menigmands hverdage med brug af rationeringsmærker pga. stor varemangel, som også resulterede i kreativ tænkning, med holdbare og sjove opfindsomme løsninger.
Tilmelding kan ske til Susanne Pedersen, tlf 28947395 eller på mail: suilpe1970@gmail.com fra den 15 april og senest den torsdag den 30. april..

