Menighedsrådsvalg 2024

Tirsdag 17. september 2024 kl. 1900 afholdes der menighedsrådsvalg i Nr. Lyndelse Sogn, hvor det nye menighedsråd vælges for en 4-årig periode. Valghandlingen afholdes i Kirkesalen, Albanivej 15 i Nr. Lyndelse.
Kom til mødet, debattér og afgiv din stemme – eller stil selv op til menighedsrådet.
Hvis du selv stiller op til menighedsrådet:

  • bliver du en del af et værdifuldt fællesskab
  • får du indflydelse og er med til at præge din kirke – det handler om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse
  • bliver du en del af folkekirkens lokale demokrati
  • vil du være med til at udvikle lokalsamfundet
  • får du nye kompetencer
  • er du som en del af menighedsrådet den vigtigste samarbejdspartner for præsten og leder for kirkens medarbejdere

Valgforsamlingen er offentlig og alle interesserede er velkomne.
Det er dog kun medlemmer af folkekirken med valgret i Nr. Lyndelse Sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen.
Husk at medbringe gyldig legitimation i form af sundhedskort,
kørekort eller pas.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *