Koncerter

Julekoncert

Tirsdag den 16. december 2025 kl. 19.30

Trio Arsis – Strålende jul

Arsis inviterer til en stemningsfuld julekoncert, hvor vi blander det velkendte med det nye. Programmet rummer både nordiske vintersange, klassiske engelske carols og satser fra Händels Messias, der føjer en højtidelig dybde til koncertens klangbillede. Vi synger danske julesange sammen med publikum undervejs – og mod slutningen runder vi af med varme, jazzede juleklassikere, som bringer både smil og nostalgi med sig. Undervejs giver vi også plads til fordybelse med det stemningsfulde, instrumentale værk Christmas Dawn af Raymond H. Haan – en stille musikalsk morgenstund midt i decemberlyset. Det er en koncert med både julestemning og ro, nærvær og glæde – samt en tiltrængt pause midt i december.

Medvirkende:

Therese Harris Buus Nielsen, sopran

Alexzander Bak-Hansen, klaver og orgel

Torbjørn Einar Jørgensen, cello